Forside    Nyheder    Bookmark and Share
 

Referat af ektraordinær generalforsamling

2014-07-01 20:53

 AABENRAA RIDEKLUB MØNTERHØJ DEN 30. JUNI 2014.

 

  1. Valg af dirigent

    Jesper Baungaard blev valgt som dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indvarslet og dermed beslutningsdygtig.

     

  2. Fremlæggelse af regnskab for 2013

    Jens Peter Boe gennemgik det af bestyrelsen fremlagte, reviderede regnskab.

    Det udviser et underskud på kr. 10.335 samt en negativ egenkapital på kr. 6.763. Gælden pr. 31. december 2013 udgjorde kr. 176.861. Heraf er det meste blevet betalt i løbet af foråret, 2014.

    Generalforsamlingen godkendte regnskabet enstemmigt.

  3. Formandens beretning

    Solvejg Winkler redegjorde for bestyrelsens arbejde siden dennes tiltræden den 7. maj 2014.

    For at klubben kan bevare sin status som tilskudsberettiget har fokus først og fremmest været på at få udarbejdet regnskabet for 2013. Det har været et stort arbejde, fordi bogføringen var særdeles mangelfuld. Jens Peter Boe er i den forbindelse igen trådt til og har udført et betydeligt arbejde, hvilket klubben er ham yderst taknemmelig for.

    Det godkendte regnskab indeholder poster, for hvilke der ikke foreligger bilagsdokumentation. Tilsvarende er konstateret for perioden 1. januar til 7. maj 2014, som Jens Peter er nu i gang med få skik på. Bestyrelsen vil derfor som det næste tage hul på at bede den tidligere bestyrelse redegøre for en række dispositioner, som denne har ansvaret for.

    Endvidere skal der udarbejdes et budget, så aftaler med kreditorerne om betalingen af deres tilgodehavender kan indgås.

    Fremover råder klubben alene over den store hal, rytterstuen, pavillonen (sekretariatet) og toiletterne. Driften af de øvrige faciliteter tager Aabenraa og Omegns Ridehal AMBA sig af. Klubbens aktiviteter vil således blive koncentreret om det, der er tilskudsberettiget.

    Inden for disse rammer vil klubbens virke i den kommende tid blive tilrettelagt. Der vil snarrest blive slået en aktivitetsplan op på klubbens hjemmeside.

     

  4. Valg af bestyrelse

    Solvejg, Lone, Manuela, Marc og Hans Henrik, som genopstillede, blev alle genvalgt.

     

  5. Valg af suppleanter til bestyrelsen

    Som bestyrelsessuppleanter valgtes Tina Callø Hansen og Lisbeth Pørksen.

     

    Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant

    Julie Knudsen og Ina E. Hansen blev valgt som revisorer, mens Alice Nicolaysen blev valgt som revisorsuppleant.

 

Jesper Baungaard, dirigent

Aabenraa Rideklub Mønterhøj | Mønterhøjvej 41, 6200 Aabenraa  | aabenraarideklub@mail.dk