Forside    Nyheder    Bookmark and Share
 

Temaaftener på Mønterhøj

2014-08-28 17:27

Kom og deltag i 4 hyggelige og lærerige temaaftener i din klub.

Der er spisning kl. 18.30 og så starter vi temaet kl 19.00.

Tilmelding efter ”først til mølle” princippet, vi kan højst stoppe 20 medlemmer ind i Rytterstuen J

Onsdag d. 17. september 2014 menu: Boller i karry

Tema: Mentaltræning for konkurrenceryttere

Vi skal udfylde et skema for at få fokus på de vigtige ting, herudover skal vi lave en personlig selvtillidsdåse, og tilhørende powerkort. Vi sætter fokus på delmål og mål, og arbejder med værktøjer og redskaber til at bevare dette fokus mellem konkurrencerne og inden og under konkurrencen. I bedes medbringe en tom konserves dåse.

Onsdag d. 29. oktober 2014 menu: Tinas gryderet

Tema: Træningsplaner og træningsdagbog

Hvordan ser den optimale træningsplan ud? Hvorfor er det vigtigt med en træningsplan og dagbog? Dette er emner der vil blive gennemgået denne aften.

 

Onsdag d. 12. november 2014 menu: Biksemad

Tema: Træningsskalaen

Vi gennemgår de 6 trin i træningsskalaen. Træningsskalaen er udviklet efter det tyske uddannelsessystem af hesten fra unghest til grand prix hest. Vi vil gennemgå ridetekniske ting der kan indføres på de forskellige trin.

 

Onsdag d. 3. december 2014 menu: Suppe med brød

Tema: Riders Fitness

Dette er en mere praktisk aften med gennemgang af forskellige øvelser, som kan forbedre dig som rytter. Vi kigger på Balance og hvilke muskler der er vigtige i ridningen. Jeg viser hvordan man kan udføre mange øvelser med få redskaber.

Pris pr aften inkl. menu 80,-kr

Pris ex cl. menu: 50,-kr

Tilmelding på bettinapetersen1@gmail.com senest ugen før

Aabenraa Rideklub Mønterhøj | Mønterhøjvej 41, 6200 Aabenraa  | aabenraarideklub@mail.dk