Torben Christensen

Tlf. 61541946 – Kontakt Torben for aftale om undervisning eller en gratis prøvetime.

Torben har mange års erfaring med undervisning i både dressur og springning, hvor han har hjulpet rigtig mange ryttere på vej mod toppen.

Han går meget op i sin undervisning og at forklare den enkelte rytter, hvordan det hele hænger sammen og hvordan man bedst træner mod at nå sine mål.

Ingen ryttere er ens og Torben er enormt dygtig til at se den enkelte rytters styrker og svagheder og ved lige præcis hvornår man kan presse lidt på og hvornår man absolut ikke skal presse på med noget.

Han er meget vellidt blandt dem han underviser og de sætter meget pris på hans undervisning.

Udover at undervise har Torben også en del stævneerfaring fra tidligere – både i spring- og dressur.

Han har også en del erfaring i at ride og tilride forskellige heste.

Vi spurgte Torben hvilke konkrete ridemæssige mangler han oftest ser hos rytteren:

“Det, jeg synes er udfordringen ved rytterkroppen er, at vi går og har forestillinger om, hvor lige vi er. Når du får rytteren ned fra hesten og skiller tingene ad, så blive ryttere meget overraskede over, hvor skæve de er, og hvor lidt forbindelse de har til kroppen.

Hvis du skal være en god rytter, så er dit sæde nøglen til hestens bevægelse. Og dér falder kæden altså big time af. Vi ryttere er møgstive og skæve. Vi sidder ofte for drejet i bækkenet, så når vi fortæller hesten, at den skal gå én vej rundt, så kommer vi ofte til at fortælle den det modsatte med vores bækken.

Og så bliver man nødt til at pille tingene fra hinanden og starte fra bunden med rytterens egen krop. Mange ryttere kan slet ikke kippe bækkenet selv. Hvordan skal hesten så komme derhen? It’s not gonna happen.