Rytterens ansvar – Etisk udvikling hos Aabenraa Rideklub
Hos Aabenraa Rideklub ønsker vi at støtte dig som rytter i at udvikle dig – ikke kun teknisk, men også i forhold til etik og ansvar. Vi tror på, at det at være en god rytter handler om mere end korrekt opstilling og teknik – det handler om respekt, forståelse og omtanke for hesten.
🐴 Lær at læse din hest
Heste kan ikke sige fra med ord – men de taler tydeligt med deres bevægelser og adfærd. Lær at opdage tegn på ubehag og tag ansvar ved at stoppe op og søge hjælp, hvis du er i tvivl. Det er et tegn på modenhed og omsorg – ikke svaghed.
🔁 Udvikl din ridning med respekt
Etisk ridning er noget, man udvikler over tid. Det handler om at ride med lethed, balance og tillid – ikke om at tvinge hesten til at præstere. Træn med bløde hænder, tydelige signaler og et åbent sind. Din hest vil kvittere med større tillid og bedre samarbejde. Husk at når man selv bliver frusteret – hvilket sker for alle – så er det vigtigt at stoppe op og overveje om ikke det er bedre at prøve igen en anden dag.
Eksempler på uetisk ridning og adfærd, som ikke tolereres i klubben:
– Hyperflexion (rollkur) under tvang
– Ridning på urengående heste
– Savning med biddet i munden
– Aggressiv eller voldelig omgang med hesten
– Uhensigtsmæssigt brug af udstyr, der skader eller påfører ubehag
Husk at de unge holder øje med hvad de voksne gør, så vi har alle et ansvar da vi alle er rollemodeller for hinanden.
🧠 Stil spørgsmål – og bliv klogere
Det er helt okay ikke at vide alt. Tværtimod er det en styrke at spørge, være nysgerrig og ville lære mere. Brug dine undervisere og medryttere som sparringspartnere. Dine etiske valg i stalden og på banen bliver stærkere, når de bygger på viden og refleksion.
💙 Skab et miljø med hestevelfærd i centrum
Vi skaber kulturen sammen. Når vi rider med respekt og omtanke, inspirerer vi hinanden og bygger et fællesskab, hvor hesten altid kommer først. Hvis du ser noget, du er i tvivl om, så spørg. Det er bedre at være nysgerrig og spørge en gang for meget end en gang for lidt.
Tak fordi du er med til at skabe en klub med fokus på udvikling, etik og glade heste.
📌 Retningslinjerne er baseret på Dansk Ride Forbunds Etiske Retningslinjer, juli 2025.


